Til stor glæde og underholdning for familien har min far samlet og nedskrevet mange af de finurlige ting som vores børn i gennem tiderne har sagt og gjort. Ting som falder lidt uden for det, man som en fornuftig voksen havde forventet.
Nedenfor bringes den nuværende samling med redaktørens forord og efterfølgende "De uskyldiges røst".
De uskyldiges røst
Min kone Bitten og jeg har to børn, Birgitte og Ole, samt fire børnebørn: Birgittes Kristian og Anna , Oles Kristine og Caroline.
Det er spændende at følge børns udvikling - ikke mindst den sproglige. Sjovt er det også mange gange.
Meget af det efterfølgende stammer fra oplevelser med mine børnebørn, men der er også pudsige oplevelser med andre børn.
De første beretninger stammer fra 1994
Anna og Kristian bor med deres far og mor i Guldborghaven, der består af en klynge huse samlet i et sindrigt mønster omkring en legegade, et vidunderligt sted for børn.
John bor også i gaden med sin kone og børn, og han snakker altid meget med Anna, når de mødes i gaden. Anna er på det tidspunkt 3 år.
En dag cyklede hun på sin lille tohjulede i gaden og kom forbi John, der sad på hug og var travlt optaget af at pusle med sin store hund. Så han sad med ryggen til, da Anna flere gange passerede ham og således ikke som sædvane fik nogen opmærksomhed fra ham. Det blev åbenbart for meget for den lille dame, så næste gang hun cyklede forbi, strøg hun tæt forbi Johns ryg, idet hun bemærkede: "Den pisser bare på dig."
En efterårsdag, da jeg gik fra skolen på vej til parkeringspladsen, passerede jeg det kæmpestore kastanjetræ på plænen uden for skolen. Under træet lå i hundredevis af kastanjer, og her stod to småpiger, den ene sikkert i 4-årsalderen, og den anden lidt ældre. Af det følgende forstod jeg, at den mindste måtte have været en tur i skoven med sin børnehave og lært et og andet.
Her bringes ordret, som jeg husker det, den dialog, der udspandt sig mellem de to, i det øjeblik jeg passerede dem:
Den lille: "Ved du hvad det er for nogen, der ligger på græsset?"
Den store: "Nej."
Den lille: "Det er kastanjer."
Den store: "Nå."
Den lille: "Ved du, hvorfor de hedder sådan?"
Den store: "Nej."
Den lille: "Det er fordi det er et bøgetræ!"
For nogle år siden kørte vi en dejlig sommerdag som så ofte før til stranden ved Blokhus. Vi havde Kristian med, og han var vel dengang kun 3 år.
Vel ankommet steg vi ud af bilen, og jeg tog min skjorte af. På det tidspunkt havde jeg taget noget på i vægt, og det sås især på en noget udspændt mave.
Kristian kiggede med forfærdelse malet i øjnene på mig og sagde: "Nej, morfar. Ikke så meget mave frem."
Jørgen er 10 år. Hans far og mor interesserer sig meget for kunst og har ofte haft Jørgen med på udstillinger, museer med mere.
En dag var han med far og mor i byen, og på et tidspunkt havde forældrene hvert sit ærinde. De oplyste derfor Jørgen om, at mor nu gik til venstre for at købe noget tøj, medens far gik til højre for at købe kunstgødning. "Hvem vil du med?" blev han spurgt.
"Jeg vil med mor," svarede Jørgen, "for jeg gider ikke se på kunst mere!"
Kristian 6 år havde ikke rigtigt spist noget til aften hos mormor og morfar. Lidt senere sad han hos mormor i sofaen ved fjernsynet. Han holdt sig på maven og klagede lidt over et eller andet dér. Så udbrød han:
"Åh mormor, har du det ikke også somme tider sådan, at maven trænger til noget slik?"
Anna og Kristian blev hentet af morfar i bilen. På vej ud ad Aalborgvej blev vi overhalet af en ambulance med udrykning. Morfar bemærkede: "Åh, det var da kedeligt. Nu er der én, der er kommet til skade og skal på sygehuset. Er det ikke synd?"
"Joh", lød det fra Anna på bagsædet, "og det kan være, at han har brækket sig. ... På benet!"
På vej hjem fra badestranden sidder Kristine (knap 3 år) fastspændt i sin sikkerhedsstol på bagsædet mellem mormor og Ingelise. På sikkerhedsstolen er der en rød knap til udløsning af selerne. Denne knap må Kristine ikke røre, har hun lært.
Mormor spørger hende, hvad den knap er til, og hun forklarer, at den knap må kun far røre, for han er voksen.
Mormor, som er en spøgefugl og en drillepind, siger:"Ingelise og jeg må gerne røre ved den, for vi er voksne og modne!"
"Nej," svarer Kristine med overbevisende stemme, "I er ikke voksne. Og det er kun ærter, der er modne."
Da Anna begyndte at tale sammenhængende bevarede hun nogle måneder det særpræg, at hun udtalte k som t. Hun sagde tage i stedet for kage og it' i stedet for ikke osv.
Hun skulle i sommerferien med far, mor og Kristian til Als og ligge i sommerhus i 14 dage. Det havde de talt meget med hende om, og hun glædede sig meget til ferien.
Endelig kom dagen, da de kørte af sted mod Als. Men ved Århus røg de ind i en lang bilkø, og sneglede sig af sted i en times tid. Det var varmt og temmelig uudholdeligt.
Pludselig lød det fra Anna på bagsædet: "Det er it' ferie!"
Vi forærede Kristine et par nye rulleskøjter. De skulle prøves første gang inde i stuen, og farmor støttede ved at holde under armene. Det kom der en besynderlig gangart ud af, og der var vist ikke rigtigt succes i luften.
For en sikkerheds skyld spurgte farmor: "Hvad synes du, Kristine?"
"Det er ubehageligt!", lød svaret.
Birgitte og Jens har soveværelse på første sal. En formiddag, efter at de havde været til fest den forudgående aften, ringede Bitten til dem, men kom til at tale med Anna.
De to fik sig en lille sludder, som så ofte før. Derefter spurgte Bitten: "Kan jeg komme til at tale med din mor, Anna?" "Ja," svarede Anna, "hun er lige stået ned!"
Birgitte var lige kommet hjem fra arbejde efter åbenbart en anstrengende dag. Hun stod derfor let i tændingen, og da Kristian (dengang 4 år) larmede voldsomt efter flere gange at være blevet bedt om at være mere stille, blev det Birgitte for meget. Hun gik hårdt i rette med Kristian, råbte meget højt og brugte stygge ord.
Kristian tog det åbenbart ikke så tungt. Han stillede sig foran sin mor, kiggede roligt op på hende og sagde: "Mor, tror du ikke, du skulle slappe lidt af?"
Da Kristian var 2-3 år syntes han, han var gammel nok til at være alene på toilettet, især når han skulle lave stort.
En dag havde mormor ladet toiletdøren stå på klem og ventede udenfor.
Så lød det fra Kristian:
"Mormor, vil du godt lukke hele døren?"
Da Kristian var 2 år skulle han en dag forestille at hjælpe mor med at vaske flisegulvet i entréen. Han fik en spand med vand og hældte det ud på gulvet.
Derefter stillede han sig med hænderne i siden, tog et vue over gulvet og sagde: "Her er edderperkemig meget vand!"
Kristine 2½ år sidder med sin far på terrassen, og en hveps har et stykke tid været noget nærgående.
Far henter en fluesmækker, og da hvepsen nærmer sig igen siger han: "Jeg gi'r den en tryk-16."
"Ja," siger Kristine, "så gi'r jeg den bagefter en tryk-4."
Mille på 4 år var en steghed sommerdag med sin mor i Bilka.
Allerede inden de gik i gang med indkøbet, plagede Mille for at få en is.
"Det kan ikke nytte noget at købe den, før vi er færdige med vores indkøb," sagde mor, "desuden kan jeg se, at vi slet ikke kan købe is her i dag, for der er håndværkere i isbutikken."
"Håndværkere," sagde Mille, "det er da nogen man kun får om søndagen!"
Ole forklarer Kristine, at hendes morfar og mormor har sommerhus i Hals.
Kristine åbner munden på vid gab og siger: "Se far, jeg har et sommerhus i halsen."
Sommeren 1995 bød på megen sol og høje temperaturer. Mormor havde derfor en dag taget sin bikini på.
Da Kristine så herlighederne var hendes velmente kommentar: "Sikke nogle fine lommer, du har til dine bryster, mormor."
Kristine (3 år), Ole og Michael sidder og hygger sig ved bordet efter morgenmåltidet. Så siger Kristine pludselig til sin far:
|
|
"Ved du hvad jeg ligner, far?"
"Nej, - Simba måske?", siger Ole
"Nej."
"Løvernes konge?"
Kristine løser gåden:
"En mødding, far! Gider du tørre mig i ansigtet?"
Anna (5 år) har efter spisetid leget på gulvet i stuen, og ting og sager efter denne aktivitet flyder rundt på gulvet. Mor tænder for fjernsynet, og Anna vil sætte sig og se med, men får besked på først at rydde op. Det gør hun noget vrangvilligt.
Efter oprydningen går hun forbi mor på vej til sit værelse, giver et kast med hovedet og siger fortørnet: "Nu fik jeg overhovedet ikke set nyhederne."
Børn får store og alvorlige øjne, hvis de hører voksne tale om skilsmisse. En dag blev det ved bordet nævnt, at et par af Jens' og Gittes venner et halvt eller helt år var flyttet fra hinanden. Anna lyttede med store forskrækkede øjne. Pludselig blev hendes øjne fortrøstningsfulde, og der kom et tilfreds udtryk over hendes lille ansigt, idet hun sagde: "Det gør min far og mor aldrig, for de har kun én bil og én cykel.
Kristine (4 år) er en råkold forårsdag på besøg i sommerhuset hos Henning og Rita (bedsteforældre). Henning er hendes allerbedste ven, siger hun, og ham kan hun ikke nænne at gøre ked af det. Hun vil også gerne vise ham, at hun er en stor pige, der ikke beklager sig over småting.
Henning og Kristine går og hygger sig i haven. Pludselig skal Kristine besørge et ærinde, og Henning viser hende ind på et meget koldt toiletrum, hvor Kristine sætter sig på brættet. Hun kigger op på ham med store forskrækkede øjne og siger: "Jeg klager ikke over, at brættet er koldt!"
Kristine græder over - synes hendes far - en bagatel, og da far mener, at det har varet længe nok, siger han: "Nu synes jeg godt du kan slutte med det!"
Kristine giver et par ulykkelige hikst og replicerer: "Sådan slutter jeg altid, far."
Kristian (8 år) var med far, mor og morforældre i zoo. Mormor havde allerede én gang købt is til Kristian og Anna. Lidt senere spurgte han sin mor, om han måtte bede mormor om at
købenoget mere. "Nej, det kan du lige prøve på at gøre," var svaret. Kristian var ikke klar over, at mormor havde hørt dette ordskifte, så da mor og far og Anna gik ind i girafhuset og således var ude af syne, spurgte han alligevel mormor: "Vil du godt købe noget slik til mig?" Mormor svarede med et glimt i øjet:
"Det fortæller jeg din mor, at du har spurgt om!" "Nej, nej, det må du ikke," råbte Kristian. Da mor kom ud fra girafhuset, sagde mormor: "Ved du, hvad Kristian har spurgt mig om?" Kristian var hurtig, og inden nogen kunne nå at reagere, sagde han med et forsorent blik til mormor: "Jeg spurgte da bare om, hvorfor en elefant er så rynket."
En dag ser Kristians far, at Kristian lægger en død flue ind under et hjørne af gulvtæppet ved sengen.
"Hvorfor gør du det?", spørger far. Kristian oplyser sagligt: "Det er fordi, når den har ligget der nogle dage, så vil jeg se skelettet!"
Niclas (3 år) vil ikke spise sin mad en aften ved spisebordet. Far beder ham temmelig bestemt om at gøre, som der bliver sagt, men Niclas er stædig og siger: "Jeg bestemmer selv, for det er mig der er chef her!"
Nu skal jeg fortælle dig, hvem der er chef her, svarer far, og gennemtvinger, at Niclas får spist sin mad, hvorefter han bliver lagt i seng.
Næste morgen vågner far, ved at Niclas kryber ind til ham i sengen med ordene: "Skal vi to chefer ikke hygge os sammen?"
Anna var lige fra ganske lille meget meget selvstændig, og det var svært for ikke at sige umuligt at få hende til at gøre noget på "kommando", eller gøre noget, som hun én gang havde sagt nej til.
En dag, mens hun var 2 år, sad hun i vores barnestol, der var
slået nedtil legebord. Hun sad og skubbede frem og tilbage med
kuglerne på den lille kugleramme, som er monteret på den slags
borde. Morfar skulle prøve hendes sans for tal og rakte to fingre
i vejret. "Hvor mange fingre er her, Anna?", spurgte han. Anna så ikke op, men fortsatte sin leg.
"Hvor mange fingre er her, Anna?", spurgte morfar igen.
Anna så stadig ikke op, men kendte åbenbart morfars små opgaver, for hun svarede med let irriteret stemme: "Jeg gider altså ikke se på de to fingre!"
I 1998 skulle der traditionen tro være 1.-maj demonstrationer også i Aalborg. Der havde netop været storstrejke, og Anna på 7 år havde interesseret udspurgt sin mor om, hvad det hele egentlig var for noget.
Mor havde omhyggeligt forklaret, om lønmodtagernes historiske kamp mod arbejdsgiverne for at få mere i løn og bedre forhold. Og - hvis Anna var interesseret - måtte hun gerne komme med ind til byen og se demonstrationerne på et nærmere bestemt tidspunkt.
Der gik en stund, hvor Anne beskæftigede sig med andre gøremål. Men senere kom hun til sin mor igen og spurgte: "Mor, hvornår er det nu vi skal ind til den borgerkrig?"
Familien skulle til at spise aftensmad, der blandt så meget andet lækkert også bød på pommesfrites. Efter at have overskuet bordets tilbud meddelte Anna, at hun ikke var sulten og ikke ville have noget. Mor bedyrede hende, at hun så ikke skulle regne med at få andet at spise. Det var Ok, svarede Anna og gik op på sit værelse for at lege videre.
Lidt senere kom hun imidlertid ned og ville alligevel have nogen pommmesfrites. Desværre var der ikke flere tilbage af disse, så Anna drejede om på hælen, slog med nakken og gik op på sit værelse igen.
Man kunne høre, at hun raslede deroppe med et eller andet. Så kom hun ned ad trappen med sine sparepenge i hånden og sagde henkastet:
"Er der én af jer, der gider lige køre mig ind på McDonalds?"
Noget om hår
Christoffer - Annas gode kammerat - var kommet for at lege, men Anna var i bad og fik vasket hår, så Christoffer sad på hendes værelse og ventede.
Lidt senere kom Anna ud fra badeværelset svøbt i et håndklæde. Hun gjorde et flot kast med hovedet og sagde til Christoffer: "Se, mit hår er blødt og fyldigt. Ved du hvorfor?". "Næh," svarede han. "Fordi jeg fortjener det," sagde Anna.
Kristine på 6 år blev ramt af en salmonellainfektion, der heldigvis ikke blev så alvorlig. Men hun havde feber og tynd mave i nogle dage.
En dag havde hun været på toilettet og gjort sig fint ren bagefter. Mens hun endnu ikke havde fået bukser på igen, kaldte hun på sin far: "Far, vil du godt smøre mig, for jeg er rød bagi?".
Far gik og dækkede bord og havde et par knive i hånden, da han nærmede sig Kristine. Så kom det tørt fra Kristine: "Hvad søren far, vil du skære røven af mig?"
Kristines mor er sygeplejerske, og gennem morens job har Kristine kendskab til mange faglige gloser. Hun er nu begyndt i skolen og har fortalt farfar, at hun er blevet elevrådsrepræsentant. Nogle uger efter skolestarten ringede hun til farfar, og i samtalens løb spurgte denne interesseret til hendes oplevelser i skolen. "Har du været til levrådsmøde," lød spørgsmålet. "Ja, det har jeg netop," svarede Kristine. "Hvad behandlede i så på det møde?" lød farfars næste spørgsmål. "Jamen farfar", svarede Kristine i en lidt nedladende tone, "på sådan et møde behandler man da ikke nogen!"
Ditte var på besøg hos sin datter. En dag opdagede hun, at det mindste barnebarn, en dreng på 1½ år, havde gemt sig bag en lænestol og var mistænkeligt stille. Hun kiggede om til ham og så, at han sad og pressede og var helt rød i hovedet. Han så forskrækket op på hende og skyndte sig at sige: "Mormor, jeg elsker dig."
Carsten 2 år bor på en stor købmandsgård, der bl.a. råder over egen lastbil. Mor og Carsten er med toget til København, og over for Carsten sidder en venlig herre, der ikke kan stå for den lille dreng.
Da toget holder ved en station, kommer en lastbil kørende ind på
stationspladsen.
Den venlige herre siger til Carsten, idet han peger ud ad vinduet: "Har du set den store babu, der kommer der?" "Ja," kommer det fra lille Carsten, "det er en Bedford!"
Magnus på 4 år ser i et blad et langt ord, peger på et bogstav i ordet og siger: "det er et s." "Du er vel nok dygtig," roser tante Kirsten, "ved du også, hvordan du staver til mor?". "Nej, det kan hun selv," siger Magnus.
Vores bekendtes søn Kristian gik i første klasse, og en dag skulle klassen have den første sexualundervisningstime. Kristians mor er lærer, og da Kristian kom hjem fra skole, spurgte hun interesseret og en smule nysgerrig: "Nå, hvad lærte I så?" Kristian smed sin skoletaske på gulvet og sukkede opgivende, idet han henkastet bemærkede: "Åh, nu skal den hedde penis."
Caroline på 2 år sidder på gulvet i entréen og forsøger at snøre sine sko.
Mor går forbi og spørger: "Skal du ha' en hånd?"
"Nej," svarer Caroline, "jeg har selv."
Kristine (5 år) øver sig i talrækken og er nået til: "46, 47, 48, 49". Lang tøvende pause. Far vil hjælpe lidt og siger: "Halv....".
"Nej, nej," afbryder Kristine, "jeg tæller ikke de halve med!"
Kristian er blevet 10 år og kan nok selv støbe en vittighed. Han er meget glad for sin morbror Ole. Da Danmark blev ramt af orkan i december 1999, slap Nordjylland - hvor Kristian bor - billigt, men slemt var det bl.a. på Sjælland, hvor morbror Ole bor.
Da det gik op for Kristian, ville han absolut ringe til Ole for at høre, om han havde det godt. Det beroligede Kristian at høre, at alt stod vel til. Oles tidligere kone Mariann bor i et svensk træhus sammen med deres fælles datter, og meget betænksomt spurgte Kristian derefter:
"Hvordan går det hos Mariann; hun bor jo i et træhus. Det er vel ikke faldet i staver?"
Kristine er på vej gennem haven ned til stranden og har lillesøster Caroline efter sig. Det går knapt så hurtigt, som Kristine kunne ønske sig, så hun råber bagud til Caroline: "Skynde dig nu lidt!" "Ja, ja," råber Caroline, "jeg kommer s'gu da i fuld firspring!"
Familien er på vej i bil til Italien. Kristine (8 år) og Caroline (2 år) er begyndt at kede sig lidt på bagsædet, så de bli'r lidt uvenner, og Kristine siger: "Du er den dummeste lillesøster, der findes." Lidt efter kommer det fra Caroline: "Du er den sureste."
Caroline (2 år) skal have strømper på. Hun er ret god til at tale og lægger åbenbart meget mærke til, hvad de voksne siger. Hendes mor siger: "Jeg trækker lige strømperne uden på dine bukser." Caroline står med sin sut i munden og venter, men mor fumler lidt rigeligt med strømperne. Der går en
tid. Så tager Caroline sutten ud af munden og siger: "Arbejder du på sagen, mor?"
Caroline (nu 4 år) har lige oplevet sin 4. jul og sin 4. nytårsaften. Juledagene og nytårsaften var præget af krudt og kugler. En dag her efter nytår siger hun til sin far: ”Skal vi ikke rykke en motorcykel over?”
”Hvad i alverden mener du?” siger far. ”Hvad er det nu den hedder,” siger Caroline, ”nåh ja; jeg mente: Skal vi ikke rykke en knallert over?”
Caroline går tur med farmor på plænen og peger på noget, der vokser mellem græsstråene et sted. "Hvad er det for nogen?", spørger hun. "Det er svampe," forklarer farmor. Caroline: "Kan man vaske sig med dem?"
Kristian (9 år) var med familien til barnedåb. Hans lille kusine Caroline skulle døbes. Efter barnedåben var der altergang, og Kristian fik lov at deltage sammen med sin onkel Ole, sin søster Anna og kusine Kristine. Det gik højtideligt til, som den slags skal. Altergæsterne fik først brødet, og derefter gik præsten rundt og skænkede vinen. Da han kom til Kristian og ville skænke op i hans glas, lagde Kristian en flad hånd over glasset og sagde høfligt: "Nej tak. Jeg drikker ikke spiritus."
Vi sidder ved frokostbordet, Bitten og jeg sammen med Kristine (8 år) og hendes far Ole. På et tidspunkt byder Ole os en snaps. Vi siger ja tak, og Ole skænker op. Voksne har en mani med også at tilbyde børn et glas, for sjovt forstås, og man tror, man kender svaret på forhånd. Men i dette tilfælde svarer Kristine gravalvorligt: "Nej tak. Jeg tror jeg springer over i dag."
Ole er på toilettet for at tisse. Caroline (2 år) er fulgt med. Hun siger: "Nu har du tisset 2 gange, far." Ole svarer: "Du er ret dygtig til at tælle." Han lyner op og gør sig klar til at forlade toilettet, men siger til Caroline: "Hvad så, hvis jeg tisser igen nu?" "Så tisser du i bukserne, far."
Far spørger Caroline på 5 år: ”Har du drømt noget sjovt i nat?” ”Nej,” er svaret. ”Du har vel ikke haft mareridt,” spørger far.
”Nej,” lyder det igen fra Caroline, men så udbryder hun: ”Far, tror du Gud er ved at skrive nogen nye?”
Caroline er hos lægen for at få en indsprøjtning, Far er med hende, og da lægen står med sprøjten klar til handling, spørger far, om hun vil op og sidde på fars skød. Det vil hun ikke, men hun vil gerne holde ham i hånden.
Lægen stikker sprøjten i Carolines arm. Far mærker, at den lille hånd knuger hans hårdere, og Carolines øjne bliver helt sorte. Men hun siger ikke noget og græder ikke.
Da de kommer ud fra lægen, spørger far: ”Havde du ikke lyst til at sige noget derinde, Caroline?”
”Jo,” svarede hun.
”Hvad havde du lyst til at sige?”
”Av, for helvede!”
Caroline (5 år) har nu den alder, hvor hun overvejer logikken i sproget. En dag, da hun og far gik på fortovet, og Caroline gik yderst, sagde far:
”Vi må hellere gå lidt længere ind, for der kommer mange biler lige nu, og de kan ikke så godt se os.”
Caroline replicerede: ”Far. Det er vel dem inde i bilen, der ikke kan se os?”
Efter en dejlig gåtur med Kristine og Caroline fik vi æbleskiver og varm kakao med flødeskum. Caroline drak lidt af sin kakao og spiste en enkelt æbleskive. Derefter ville hun forlade bordet og se TV, men farmor bad hende om at blive ved bordet, for det var jo meningen at vi skulle hygge os sammen.
Carolines far kom nu og satte sig til bords. Til børnene sagde han: ”Nå, I har nok rigtig fået lov at hygge jer.”
”Ja, ” sagde Caroline, ”det skal vi!”
Kristine er blevet 10 år, og en dag da hun sad og hyggede sig derhjemme med sin familie, sagde hendes far:
”Når engang du bliver så stor, at du flytter hjemmefra, vil vi godt nok savne dig meget.”
”Ja,” svarede Kristine, ”det kan jeg godt forstå, for hvem skal så tage af bordet?”
En af vore bekendte besøgte sin datter, som serverede en kop kaffe med kager til. Datteren lagde mærke til, at faren ikke tog nogen kager, og spurgte: ”Hvorfor spiser du ikke nogen af kagerne, far?”
”Det er fordi jeg har fået lidt sukkersyge,” sagde faren.
”Tror du, det varer resten af livet,” spurgte datteren.
”Ja, det gør det nok desværre,” replicerede faren.
Barnebarnet – en dreng på 4 år – havde overværet samtalen og brød ind:
”Ja, det får man ud af ikke at vaske sig!”
Når jeg fylder år”, siger mormor til Kristian, ”så skal vi allesammen i sommerhus, og så regner jeg med, at du laver morgenkaffe på min fødselsdag.”
”Hvor gammel er det, du bliver?” spørger Kristian.
”Jeg bliver 60 år,” svarer mormor.
Kristian replicerer: ”Så skulle man tro, du var gammel nok til selv at lave morgenkaffe!”
